Håndtryk v/Linda Primdahl Jensen
  • Velkommen
  • Ydelser
    • Første besøg hos Håndtryk
    • Sådan arbejder jeg i min praksis
    • Ydelser og priser
    • Restorativ Afspænding ➡️
      • Signaturbehandlinger
      • Afspænding fra top til tå
    • Funktionel kropsterapi ➡️
      • Kropsterapeutisk Afklaring
      • Kropsterapeutisk Samtaleterapi
      • Kropsterapeutisk Vejledning
    • Forskellen mellem Restorativ afspænding og Funktionel kropsterapi
    • Nytårsforløbet 2026
    • Gavekort
  • Andre siger….
    • Om Afspænding
    • Om Kropsterapi
    • Dybdegående kundeinterviews
  • Om mig
  • Praktisk info
  • Booking
  • Blog
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu

Selvomsorg er vejen ud af stress og overbelastning

november 17, 2021/af Linda Primdahl Jensen

Sådan nulstiller og booster du dig selv løbende

Du kender måske, at hverdagen ruller, og ugens opgaver hober sig op. At der er så meget, der skal nås, eller som vi gerne vil nå, i hverdagen. Og mens den hektiske hverdag står på, kører stresstoget derudaf, og vi bruger i et vist omfang adrenalinen til at udføre dagens og ugens mange opgaver.

Når der bliver mindre at rive i, og vi lander i de mere stille perioder, er det meget nemt at blive på stresstoget, hvor vi har den ekstra energi fra adrenalinen til rådighed, så vi kan udføre mere. For der er jo altid ting, vi ikke har nået, eller som vi dagdrømmer om at gå i gang med. Men hvis vi bliver på stresstoget, fastholdes vi i overaktivitetsniveauet, der med tiden vil opleves – og blive – det nye normale niveau.

Og det er lige her, den onde cirkel starter – der, hvor vi har et overforbrug af energi, og hvor kroppen bliver nødt til at låne ressourcer i reservetankene til at dække det. Hvor kroppen må skære ned på de reparationer og vedligeholdelsesopgaver, den sædvanligvis udfører om natten, da overforbruget skaber flere opgaver, end hvad kroppen kan nå på en nats søvn.

———————————————————————-

Det vi skal huske, er, at kroppen og mennesket er som en maskine, når det angår vedligeholdelse. Hvis vi vil sikre os den bedst mulige funktion i længst mulig tid, mens vi lever, kræver det løbende vedligeholdelse og afbalancering. For vi ved ikke med sikkerhed, hvordan vores kroppe reagerer på længerevarende overbelastning og stress eller på det slid, vores arbejdsliv påfører os.

Vi ved til gengæld godt, hvad der sker, hvis f.eks. vaskemaskinen ikke bliver afkalket og rengjort. Eller hvis bilen ikke bliver vasket, repareret og kommer til løbende syn …

Jeg vil gerne invitere dig til lige at stoppe op og kigge på, om du er tilfreds med din nuværende selvvedligeholdelse?

– Passer du godt nok på dig selv?
– Har du fornemmelse for, hvordan du nulstiller dig selv?
– Har du en (velfungerende) praksis omkring at vedligeholde dig selv og din krops funktioner?
– Ved du, hvilke redskaber du får mest udbytte af i forhold til den belastning, din hverdag påfører dig?
– Og er du inderst inde tilfreds med din nuværende tilstand og praksis for din selvvedligeholdelse?

Hvis ikke, så tag dig lige lidt tid til at reflektere over det …

———————————————————————-

Måske gør du allerede noget, uden du er fuldt ud bevidst om det.

Måske kan du hurtigt finde ind til dine favoritredskaber, hvis du mærker efter, hvad du først får lyst til at gøre, eller hvad der hurtigst og bedst virker for dig.

———————————————————————-

Hvis ikke deler jeg herunder lidt om, hvad jeg selv gør for at blive afbalanceret og nulstillet. Denne vifte af forskellige værktøjer – af selvomsorgsaktiviteter tager jeg i brug, alt efter hvad der trænger til hjælp. Når jeg bliver præsenteret for nogle interessante værktøjer, prøver jeg dem gerne af for at se, om de mon kan supplere eller optimere min nuværende værktøjskasse.

Samtidig sørger jeg også for både at samle nogle mindre omfangsrige hverdagsværktøjer ind, som jeg kan bruge i dagligdagen til at opretholde balancen, og større nulstillingshjælpende værktøjer, som jeg kan tage i brug, når jeg tager mig tid til – eller får brug for – en større nulstilling. Nogle af hverdagsværktøjerne bruger jeg fast i små nulstillingspraksisser i hverdagen, fordi jeg slet ikke kan lade være, og fordi de gør en stor forskel i min hverdag.

Det vil sikkert ikke være de samme, du vil foretrække, så derfor er det altid bedst at prøve værktøjerne af for at finde ind til lige præcis dine favoritter; dem, du får størst glæde og udbytte af at bruge.

Her sætter jeg ekstra tid af til enten at (gen)starte den nødvendige træning eller afprøve forskellige versioner, så jeg kan finde en god rutine, jeg kan føre videre i min hverdag.

Men nogle gange er der større behov for de rolige aktiviteter, f.eks. læsning, dybere refleksion over de ting, der optager mig i nuet, kaffe med gode veninder, Netflix, oprydning i gemmerne eller kreative sysler som tegning, syning, strikning eller lignende.

Her tager jeg fat i det, som jeg enten har udskudt på grund af manglende tid, eller som jeg har mest lyst til at tage fat i. Mens jeg så afstresser og hygger mig med de valgte aktiviteter, tuner jeg også ind på, om det er noget, jeg finder særlig glæde ved, og om jeg vil kunne integrere det i et eller andet omfang i min hverdag.

———————————————————————-

Af og til trænger jeg mere til en mental vitaminindsprøjtning, hvor jeg kan finde på at fordybe mig i fag- og personlige udviklingsbøger, deltage på spændende kurser eller kigge på, om jeg trænger til at lægge visse dele af min hverdag om. Det er her, du kan tune ind på, om du er på rette vej i dit liv – om du trænger til at ændre kurs eller krydre din hverdag med nye input for at skabe en bedre livskvalitet og få mere glæde i dit liv.

———————————————————————-

Jeg giver også ofte min krop en indre hovedrengøring med en nulstillingskur, hvor jeg får skruet godt eller helt ned for den kost, kroppen har svært ved at fordøje, og skruet op for de anti-agende og meget næringsrige fødevarer, så kroppen både bliver renset ud og tanket op med brugbare næringsstoffer.

Det svinger fra år til år, hvilke nulstillingskure jeg bruger – jeg synes det er ret spændende at afprøve, hvordan de forskellige versioner påvirker og hjælper min krop. Og så kommer der også altid nye versioner på markedet, som kan være sjove at afprøve.

Det handler om at finde ind til, hvilke aktiviteter eller områder, der er særligt givende for dig. F.eks. er noget af det, der i mit tilfælde virkelig kan hjælpe mig til at blive nulstillet – til at give slip, finde mit stærke fodfæste igen, blive tanket op og komme tilbage ”i form”, at andre gør noget for mig – at jeg er modtager uden at skulle give igen. Det har sikkert noget at gøre med, at jeg i mit erhverv hele tiden gør noget for og giver til andre.

———————————————————————-

Her kan det svinge meget fra gang til gang, hvad jeg har mest lyst til og brug for. Nogle gange er det den store tur hos frisøren eller kosmetologen. Andre gange kan det være en hyggetur med veninderne med en overnatning eller to, hvor vi får fulgt op på hinandens liv og ikke skal gøre andet end blive serviceret og nyde nuet. Jeg kan også finde på at give mig selv en serie af nulstillende behandlinger hos kolleger, hvor min krop virkelig bliver forkælet og får lov til at tage 100% imod. Nogle gange afprøver jeg ukendte afstressende behandlinger, og andre gange besøger jeg de velkendte behandlere, som jeg ved, er med til at tanke mig op.

Vigtigst af alt er, at du tager dig tid til at mærke efter og stille skarpt på, hvad der ikke fungerer optimalt, og spørger dig selv, om det mon kunne være anderledes. Det behøver jo ikke altid at være særlig store forandringer, der skal sættes ind med – du vil blive overrasket over, hvor lidt der skal til, når du skruer på de rette knapper!

———————————————————————-

Hvis du trænger til en hjælpende hånd eller gerne vil i gang, men ikke helt ved, hvor du skal starte, vil jeg rigtig gerne hjælpe dig. Mine nulstillende afspændingsbehandlinger er ideelle til, hvis din krops belastningstilstand skal afbalanceres, og mine kropsterapeutiske behandlinger kan anbefales, hvis din selvvedligeholdelse har brug for et større eftersyn.

Her anbefaler jeg altid at starte med den afklarende introbehandling, hvor vi sammen finder frem til et forløb eller en behandlingsplan, der passer bedst til det, netop du har brug for.

Mange tak for din interesse.

Hvis du gerne vil have besked, næste gang jeg laver et skriv her på bloggen,
kan du blot tilmelde dig mit nyhedsbrev her.

Så får du direkte besked i din indbakke.
Kærligst Linda

HÅNDTRYK
V/Linda Primdahl Jensen

Mobil: +45 61 77 08 07
Mail: info@haand-tryk.dk
Web: www.haand-tryk.dk

Behandlingspraksis: Ole Suhrs Gade 21, kld. tv., 1354 København K.
Behandlingstider: Onsdag – lørdag: kl. 10-18

Book din tid online døgnet rundt lige her.

Tags: Afspænding, Nulstilling, Selvomsorg
Del indlægget
  • Del på Facebook
  • Del på X
  • Share on WhatsApp
  • Del på Pinterest
https://www.haand-tryk.dk/wp-content/uploads/2021/10/woman-837156__480.jpeg 480 720 Linda Primdahl Jensen https://www.haand-tryk.dk/wp-content/uploads/2018/07/haandtryk_logo.png Linda Primdahl Jensen2021-11-17 15:23:542023-03-03 13:39:13Selvomsorg er vejen ud af stress og overbelastning
Du ville måske også kunne lide
Vil du bryde julens stressspiral?
Husker du at gøre kroppen ren efter brug?
Mere om afspænding hos mig
Fordybelse Afspændingen og mig – efter mere end 20 år er jeg stadigvæk dybt begejstret
13 overraskende grunde til at gøre afspænding til en del af din hverdag
Derfor kan afspænding sænke dit stressniveau…
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tags

Afspænding energibesparende håndtryk julestress kropsterapi kvalitetstid livskvalitet livsstil Nulstilling Optimering overbelastning oxytocin pusterum ro Selvadministration Selvomsorg spændinger stress

Fang mig her:

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Vimeo

Seneste indlæg

  • Derfor kan afspænding sænke dit stressniveau…marts 28, 2023 - 8:00 pm
  • 13 overraskende grunde til at gøre afspænding til en del af din hverdagmarts 21, 2023 - 7:00 pm
  • Du behøver ikke gøre alting selv…marts 15, 2023 - 6:00 am
  • Mere om afspænding hos migmarts 7, 2023 - 7:14 am
  • Vil du bryde julens stressspiral?december 7, 2021 - 4:38 pm
  • Vil du droppe julekaosset – Sådan finder du tilbage til det vigtigste!december 3, 2021 - 11:05 am
  • Er du bagklog – og vil du gerne lære at være “forklog”?november 28, 2021 - 7:32 am
  • Selvomsorg er vejen ud af stress og overbelastningnovember 17, 2021 - 3:23 pm
  • Husker du at gøre kroppen ren efter brug?november 9, 2021 - 3:01 pm
  • Kan din krop holde til at blive så gammel som du planlægger?november 2, 2021 - 2:26 pm

Her finder du klinikken

Håndtryk
v/Linda Primdahl Jensen,
Privatpraktiserende
Psykomotorisk Terapeut

Ole Suhrs Gade 21, kld. tv.
1354 København K.

Kontaktinfo

Tlf. 61 77 08 07
info@haand-tryk.dk

Copyright © 2026
Alle rettigheder forbeholdes

Presse m.m.

Presse

FAQ

GDPR – pdf

Privatlivspolitik – pdf

Handelsbetingelser

Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag:  Lukket
Onsdag:  10 – 17.30 – i lige uger
Torsdag: 10 – 17.30
Fredag:   10 – 17.30
Lørdag:   10 – 17.30 – i ulige uger
Søndag:  Lukket

 

 

 

 

Link to: Husker du at gøre kroppen ren efter brug? Link to: Husker du at gøre kroppen ren efter brug? Husker du at gøre kroppen ren efter brug? Link to: Er du bagklog – og vil du gerne lære at være “forklog”? Link to: Er du bagklog – og vil du gerne lære at være “forklog”? Er du bagklog – og vil du gerne lære at være “forklog”?
Scroll to top
Få guiden gratis...