Det siger andre om Kropsterapi

Her kan du læse om andres oplevelser hos mig og blive lidt klogere på, hvad du kan forvente af mine behandlinger.

”Min sidste behandling hos dig var rigtig fin. Jeg nød den lange snak, hvor jeg fik talt om mit liv, mine oplevelser, mine følelser, min fremgang og min forvirring. Du supplerede så fint med dine utrolige kompetencer inden for krop, sind og ånd, men vigtigst af alt din sensitivitet og lydhørhed, som er uhyre sjælden inden for behandlerverdenen. Din lydhørhed gør, at jeg nærer stor tillid til dig.

Rent fysiologisk betyder denne tryghed og tillid, at jeg kan restituere. Mit immunforsvar træder i funktion igen, og min krop kan komme i gang med sine naturlige selvreparerende processer, forhindre sygdom og arbejde på at helbrede eksisterende sygdom. Det gør, at jeg samler en utrolig bunke energi i timerne med dig i konsultationen, i dagene både før og efter mit besøg hos dig.

Jeg væltede ind hos dig torsdag d. 13/12-12 og fortalte dig, at mit liv var et smertehelvede. At jeg oprigtigt gerne ville lære at samarbejde med min krop. At jeg var udmattet af smerter, manglende søvn, stress og kronisk dårlig samvittighed overfor mig selv. Egentlig burde jeg vide bedre: Jeg er jo idrætsinstruktør, terapeut og SOSU-assistent, men jeg var ikke i stand til at udføre mit arbejde.

Siden jeg kom hos dig første gang, har mit liv forandret sig radikalt. Jeg har været til udredning med min skulder hos en osteopat; jeg har været til røntgen og scanning af min skulder; jeg har været til reumatolog. Jeg er blevet så udredt, som jeg kan blive: Begyndende slidgigt med inflammation i skulderen og nogle muskelskader.

I dag arbejder jeg 20 timer om ugen. Jeg har taget en uddannelse som meditations- og mindfulness-instruktør og arbejder på at skabe mit eget firma. Dine kropsbehandlinger gør, at jeg meget hurtigt kommer i en dyb tilstand af afslapning og kan lytte til de billeder og følelser, min krop sender mig.

Med din assistance er min særlige sensitivitet, som før blot var et begreb, jeg slyngede ud, nu blevet vævet ind i mit liv. Rent kropsligt er jeg i kontakt med min sensitivitet. Jeg er blevet bedre til at sætte grænser i min hverdag, og jeg er langt bedre til at passe på mig selv og lytte til mig selv.

I processen er jeg ikke kun kommet tættere på mig og mine følelser og er blevet mere ansvarlig for min sensitivitet og skulder. Jeg er også kommet tættere på naturen i min campingvogn, som er til daglig glæde. Der er kun den tynde hud imellem mig og naturen. Her får jeg min søvn og min ro. Her lytter jeg til regnen og vinden. Det er den bedste sensitivitetsgave, jeg har fået til dags dato. Linda, jeg takker dig af hele mit hjerte for at komme ind som tovholder i mit dengang meget kaotiske liv, og for din åbenhed, rummelighed og fleksibilitet. Din respekt og loyalitet gennem min “pilgrimsfærd” har været uvurderlig. Du er absolut en af de mest kompetente behandlere, jeg har mødt i mit 54-årige liv – og jeg har mødt rigtig mange!

Det, at du er så fagligt bredspekteret og så personligt engageret, gør, at jeg trygt anbefaler dig til Gud og hvermand.”

”Jeg fik dig anbefalet fra omgangskredsen, og både min kone og jeg har også anbefalet dig videre. Du er altid opmærksom på mine problemer, og det har været min fornemmelse, at du har godt styr på udviklingen fra gang til gang og på de områder, der kunne gøres mere ved, som jeg ikke selv var opmærksom på. Jeg kan godt mærke, at mange greb er de samme fra gang til gang – men jeg har aldrig haft fornemmelsen af, at jeg har fået et “standardprodukt”. Behandlingen har altid været justeret til dagsformen og mine problemer.

Herudover er du jo supergod til det, du laver – og dagen efter en behandling er bare god – så føles kroppen i super stand. Behandlingsteknisk er der meget stor velvære forbundet med behandlingen. Det er simpelthen rart at ligge på briksen – og også en effektiv behandling, således at forstå, at der ikke er forberedelse inden behandlingen eller noget efter behandlingen.

Klinikken forlades, uden at man skal være opmærksom på noget – udover en fantastisk dejlig fornemmelse i kroppen. Ud over selve “praktikken” omkring behandlingen er du bare rar at besøge. Du har en virkelig rar indlevelse, som kombineret med dine fantastiske hænder betyder, at det er superlækkert at komme ned til dig. Jeg føler mig i trygge hænder både i forhold til behandlingen, og i forhold til den person, der udfører behandlingen.

En anden ting, jeg rigtig godt kan lide, er, at du aldrig virker, som om du har travlt undervejs i behandlingen, lige fra jeg ankommer, til jeg går. Det virker meget positivt på mig. Efter det forløb jeg har været igennem – inklusive de måneder, hvor jeg ikke har besøgt dig – har min ryg haft det bedre end i lang tid før. Det skyldes selvfølgelig, at jeg har været igennem en del behandlinger hos dig, men nok også, at jeg selv aktivt har kunne hjælpe med til at holde ryggen ved lige (eller nok mere korrekt, holde skavankerne på afstand i længere tid). Dette ville ikke have været muligt i samme omfang uden dine øvelser.

Jeg kan mærke, at min ryg hurtigt sætter sig, hvis jeg ikke får lavet øvelserne (+ lidt øvrige tiltag), så hvis jeg springer over eller glemmer det nogle dage, så kan jeg ret hurtigt mærke det, men jeg kan også selv rette op på noget af det. Behandlingen har altså været bedre, fordi jeg fik nogle værktøjer med hjem, hvilket er en del af grundtanken i det forløb, jeg har været igennem.”