Første besøg hos Håndtryk
Når du besøger mig første gang, kan du vælge enten en behandling på briksen eller en samtalebaseret session. Samtalerne kan foregå i min praksis eller over telefonen – alt efter, hvad der passer dig bedst.
PÅ BRIKSEN
Her arbejder jeg med den restorative afspænding – en blid og nænsom behandling, der hjælper kroppen med at nulstille, aflaste og genoplade. En behandling, der støtter din krop i at give slip og finde ro.
Som førstegangsbesøgende anbefaler jeg, at du vælger den “signaturbehandlinger“, der bedst matcher dit behov. Er du i tvivl, kan du vælge “Afspænding fra top til tå” og skrive, hvad du ønsker min hjælp til – så tilpasser jeg behandlingen til dig.
SAMTALESESSION
Hvis du ønsker støtte til at skabe en mere velfungerende, vital og langtidsholdbar hverdag med din krop, er det oplagt at starte med en afklarende introsamtale. Vi mødes i min praksis eller over telefonen, og samtalen fungerer som et slags kortlægning, hvor vi sammen skaber overblik, struktur og retning.
Du kan vælge mellem tre forskellige samtaler, alt efter hvor du står:
1. Den store livsomlægning – Når du står foran større forandringer og har brug for at se dit liv i helhed
2. Til dig med særlige besværligheder – Når krop eller hverdag er ekstra krævende, og du har brug for struktur og støtte
3. Til dig der vil fremtidssikre din krop – Når du ønsker at tage ansvar for en stærkere og mere langtidsholdbar fremtid.
Er du i tvivl om, hvor du skal starte?
Så er du altid velkommen til at sende mig en mail – jeg hjælper dig gerne med at vælge.
Min mailadresse er: info@haandtryk.dk
Mit mobilnummer er: +45 61 77 08 07
Uanset hvad du vælger …
Hos mig starter vi altid dér, hvor du er.
Min tilgang er nænsom, jordnær og funderet i mange års faglig erfaring og evnen til at møde mennesker dér, hvor de er. Du behøver ikke kende svarene på forhånd – vi finder dem sammen.
Læs mere om signaturbehandlingerne her ->
Læs mere om afklaringssamtalerne her ->
Omklædning, samtale, øvelsesinstruktion, spørgsmål, betaling, tidsbestilling etc. indgår i den bookede tid.





