Afspænding fra top til tå
En stille pause. En blid nulstilling. En vej hjem i din egen krop.
– En helhedsbehandling for din krop og dit nervesystem
Længes du efter ro, balance og fordybelse – uden at skulle gøre noget som helst, så er denne behandling til dig. Her får du lov at give slip, mens din krop nænsom støttes og afspændes. Bare læg dig på briksen og tag imod.
Behandlingen starter med, at du bliver lagt til rette i en støttende hvilestilling, der faciliterer afslapningen under hele behandlingen. Herfra arbejder jeg roligt og tilpasset med blide greb og tryk, der aflaster kroppen for spændinger og skaber kontakt til din krop. Mine greb og doseringen af min tid tilpasses ud fra dine behov på dagen.
Mens jeg aflaster din krop for spændinger, kan du nyde en stund, hvor du kan slappe af og have fuld fokus på dit egen velvære.
Disse behandlinger kan både bruges som restituerende pauser for din krop, som forløsning af fastgroede kropsspændinger eller som forebyggelse af overbelastninger. Elementer fra Restorativ yoga kan indgå, hvis det støtter kroppen. Har du mange spændinger i ansigtet, kan teknikker fra A.L.T. også integreres. Det er en særlig metode, der mildner muskelspændinger og genskaber harmoni i ansigtet.
“Når vi får ro til mærke kroppen uden forstyrrelser fra omverdenen, sker der noget særligt. Vi lander lidt mere i os selv – og vores fornemmelse for egne grænser, behov og ønsker bliver tydeligere og mere rodfæstet.”


