FRA BRIKS TIL BUSINESS
- et udviklingsforløb for selvstændige Afspændingspædagoger, Psykomotoriske Terapueter og behandlere, der vil skabe en mere målrettet, seriøs og professionel forretning.
Ser din virksomhed ud, som du ønsker? Har du de kunder, der giver dig allermest energi og får dig til at gå hjem fra arbejde med armene over hovedet? Tjener du penge nok? Er du grundlæggende tilfreds med, hvordan din virksomhed har det - eller kunne det være bedre?
FRA BRIKS TIL BUSINESS er et dybdegående undervisnings-, vejlednings- og sparringsforløb, som over 17 uger vil hjælpe dig med at videreudvikle og målrette din forretning. Undervejs vil du lære, hvordan du specialiserer dig, driver en sund virksomhed, markedsfører dig, sælger og videreudvikler din forretning, så du kommer til at arbejde med netop det, som du allerhelst vil – og tjene flere penge på det.
Forløbet er relevant for dig, der:
- Søger målrettet inspiration og sparring samt skræddersyet vejledning fra én, der har forståelse for og kender til de typiske udfordringer som selvstændig behandler
- Er ivrig efter at rykke med din virksomhed og blive mere seriøs og professionel
- Leder efter ligestillede, som du kan sparre og netværke med
- Er træt af, at du og din forretning ikke udvikler sig, som du gerne vil
- Længes efter at få mere glæde og energi i dit arbejde
- Er frustreret over, at du ikke tjener flere penge
FRA BRIKS TIL BUSINESS forløbet vil gøre dig i stand til at:
- Forstå og håndtere de basale principper, der skal til for at skabe en sund og stabil forretning
- Transformere dine ønsker for din forretning til opnåelige mål
- Lave en handlingsplan fra overordnede mål til ugentlige gøremål
- Prioritere din tid, så du ikke drukner i arbejde
- Præcisere dine handlinger, så du ikke ryger af sporet på vejen hen imod dine mål
- Designe en forretning, der afspejler dine værdier og den person, du er
- Blive bedre til at markedsføre og sælge dig selv
- Få et større og mere spændende kundeflow
- Sikre og øge din indtjening
Det første og vigtigste skridt i denne proces er at beslutte med dig selv, om det skal være nu, at du begynder at tage dig selv, dine visioner og ønsker samt din faglighed så alvorligt, at du vælger at investere tid og penge i at videreudvikle dig selv og din forretning.
Hvis det er nu, så får du med FRA BRIKS TIL BUSINESS:
- Introseminar som kickstarter forløbet
- 6 x ½ dags workshops med skræddersyet vejledning, sparring og feedback på arbejdsopgaver
- Nytårskur med refleksion, målsætning og planlægning af din virksomheds næste år
- 6 skræddersyede moduler om forretningsudvikling med tilhørende hjemmearbejdsopgaver
- Lukket Facebook gruppe til løbende sparring, støtte og vejledning med hinanden og fra mig
- Et nyt netværk af ligestillede, som vil styrke din forretning
- 60 min 1:1 vejledningsmøde med mig
- Mine guldkorn, insidertips og smutveje efter adskillige år i branchen som selvstændig afspændingspædagog.
Sådan kommer forløbet til at se ud:
VED TILMELDING: modtager du velkomstbrev med alle praktiske informationer
Fredag d. 14. September: Introseminar kl. 10-13
Fredag d. 28. September: 1. Liveworkshop kl. 10-14
Fredag d. 19. Oktober: 2. Liveworkshop kl. 10-14
Fredag d. 09. November: 3. Liveworkshop kl. 10-14
Fredag d. 30. November: 4. Liveworkshop kl. 10-14
Fredag d. 14. December: 5. Liveworkshop kl. 10-14
Fredag d. 11. Januar 2013: 6. Liveworkshop og Nytårskur kl. 10-16
På samme dag som liveworkshops bliver afholdt, udsendes arbejdspapirerne til næste modul.
Undervisningsforløbet kommer til at se sådan ud:
Introseminar – velkomst, fælles præsentation & igangsættende refleksionsøvelser
Modul 1: ”FIND DIT KONCEPT & DIT EKSPERTFELT – din forhistorie er din fremtid – hvad er din vision for din forretning?”
Modul 2: ”HVAD VIL DU HAVE PÅ HYLDERNE – afspændingspædagoger har de bedste vilkår for produktudvikling”
Modul 3: ”MARKETING & SYNLIGHED” Sådan får dine kunder øje på dig – og ikke din konkurrent.
Modul 4: ”SALG & PR” Få flere kunder på briksen.
Modul 5: ”IMAGE, BUSINESS MINDSET, RØD TRÅD, USYNLIG MARKEDSFØRING – betyder det noget?”
Modul 6: ”DRIFT, NETVÆRKING & VIDEREUDVIKLING” Nu ruller hjulene – hvordan holder du dem i gang.
Nytårskur – Målsætning og planlægning for det kommende år for din forretning
Er det nu, at du skal flytte din virksomhed til et helt nyt niveau? Er du træt af ikke at rykke mere på dine drømme og visioner for din forretning? Vil du gerne have viden, indsigter og redskaber til at skabe en mere stabil, modstandsdygtig og indtjeningsmulig virksomhed?
Så kan du sikre dig en af de begrænsede pladser på dette hold
for blot 7.500 kr.
Det praktiske:
- Alle workshops bliver afholdt i mine dejlige lokaler hos Lene Hansson Wellness Center, Holbergsgade 24, 1057 København K. – det ligger 5 min gang fra Kongens Nytorv.
- Der vil være kaffe, te og snacks undervejs.
- Den individuelle vejledning vil foregå enten i samme lokaler eller over Skype.
- Der er begrænsede antal pladser på holdet for at sikre, at alle får rigelig tid og mulighed for at stille spørgsmål og få individuel sparring.
Sidste tilmeldingsfrist er fredag d. 7. september kl. 23:59.
Vil du sikre dig en varm plads ved det runde bord?
Så tilmelder du dig ved at sende mig en mail til info@haand-tryk.dk, hvorefter jeg giver dig betalingsoplysningerne.
Kort efter tilmeldingen modtager du sammen med velkomstbrevet et forventnings- og behovsskema, som du skal udfylde og returnere senest til introdagen. Herudfra skræddersyr jeg indholdet til workshopsene specifikt efter deltagernes niveau og behov.
GRATIS INFOMØDE FREDAG D. 31. AUGUST KL. 11-13.
Er du nysgerrig, men vil gerne vide lidt mere, så kom og hør mere om forløbet, stil spørgsmål, og snus til indholdet.
Informationsmødet foregår i mine lokaler i Lene Hansson Wellness Center.
Tilmelding er nødvendig og kan ske til mig på info@haand-tryk.dk.
Forudsætninger for forløbet:
Dette forløb drejer sig IKKE om de helt basale ting, du kan lære på et traditionelt iværksætterkursus såsom registrering af virksomhed, regler fra Skat, opstart af bogføring, etc. Du skal allerede have din egen virksomhed eller have en ret konkret forretningsidé, du vil kunne arbejde videre med under dette forløb for at få det optimale udbytte.
Desuden afhænger dit udbytte af forløbet meget af det engagement, tid og energi, du lægger i forløbet - og især i de løbende arbejdsopgaver, du får udleveret. Du får min fulde tilstedeværelse og hjælp undervejs, men det er kun dig, der kan finde ind til de rette løsninger for din forretning og tage de nødvendige handlinger for at komme i mål. Til gengæld giver jeg dig en række gode, konkrete og skræddersyede værktøjer, du kan bruge på vejen. Til top



